Sådan ælter og bearbejder du ler

Lerets konsistens og struktur har stor betydning for både arbejdsprocessen og det færdige resultat. Selv en god stentøjsler kan føles fast, ujævn eller modvillig, hvis den har ligget i længere tid, er blevet opbevaret køligt eller har forskelle i fugtigheden.

Ved at slå, komprimere og ælte leret grundigt kan du gøre det mere ensartet, smidigt og behageligt at arbejde med. Samtidig reducerer du risikoen for luftlommer, uens spændinger og deformationer under tørring og brænding.

Ler, der føles hårdt og kompakt, er ikke nødvendigvis for tørt til at kunne bruges. Ofte har det blot brug for en grundig mekanisk bearbejdning, så fugten fordeles bedre, og lerets struktur bliver mere smidig.

I videoerne, som du finder lidt længere nede på siden, vises hvordan fast ler slås og æltes, indtil det bliver blødere og mere behageligt at arbejde med. Under bearbejdningen bliver leret gradvist mere medgørligt, uden at der nødvendigvis skal tilsættes vand.

Hvorfor skal leret bearbejdes?

Formålet med at bearbejde leret er ikke blot at gøre det blødere. Processen hjælper også med at:

• fordele fugten mere ensartet
• samle lerets struktur
• fjerne eller reducere luftlommer
• ensrette lerpartiklerne
• blødgøre ler, der har sat sig under opbevaring
• gøre leret mere stabilt under den videre formgivning

Et ler kan godt føles blødt på overfladen og stadig være fastere eller mere fugtigt i midten. Det mærkes ofte under udrulning, drejning eller samling, hvor leret ikke reagerer ensartet på tryk.

At slå leret

At slå leret mod arbejdsbordet er en effektiv måde at bearbejde en fast lerklump på, før den æltes eller rulles ud. Metoden bruges til at komprimere leret, blødgøre det og skabe en mere ensartet masse.

Leret løftes og slås kontrolleret mod en stabil arbejdsflade. Drej eller vend lerklumpen løbende, så den bearbejdes fra flere sider og ikke blot bliver trykket flad i én retning.

Slagene skal være faste, men kontrollerede. Formålet er ikke at kaste leret hårdt mod bordet, men at arbejde bevægelse og tryk ind i hele lerklumpen.

Efterhånden vil leret føles mere samlet og mindre stift. Det kan herefter æltes videre eller formes til en blok, der er egnet til udrulning.

Æltning giver en ensartet konsistens

Efter leret er blevet slået og blødgjort, kan det æltes. Æltningen fordeler fugt og eventuelle bløde eller faste områder gennem hele lerklumpen.

Der findes flere ælteteknikker. De mest almindelige er spiralæltning og vædderhovedæltning. Fælles for teknikkerne er, at leret bearbejdes i en gentagen bevægelse, uden at der foldes nye luftlommer ind i massen.

Ved vædderhovedæltning presses leret frem og ned, hvorefter det rulles tilbage i en kontinuerlig rytme. Formen, der opstår undervejs, kan minde om et vædderhoved.

Ved spiralæltning arbejdes leret mere roterende, så leret gradvist danner en spiralform. Teknikken er særligt effektiv til større mængder ler, men kræver lidt øvelse for at opnå en rolig og ensartet bevægelse.

Uanset metode bør leret føles homogent, når det er færdigæltet. Skærer du lerklumpen over, skal snitfladen være tæt og ensartet uden synlige luftlommer eller tydelige forskelle i fugtighed.

Bearbejdning af ler til flade emner

Ved fremstilling af tallerkner, fade, fliser og andre flade emner er det især vigtigt at arbejde systematisk med leret. Uens komprimering og spændinger i lerpladen kan medføre, at emnet løfter sig, vrider sig eller slår sig under tørring og brænding.

Start med at slå og ælte leret, så konsistensen er ensartet. Form derefter leret til en blok, inden det rulles ud.

Når leret rulles ud, bør det vendes og drejes flere gange undervejs. Hvis lerpladen udelukkende rulles i én retning, bliver leret strakt forskelligt, og der kan opstå spændinger i pladen.

Rul derfor skiftevis fra flere retninger, og vend lerpladen mellem udrulningerne. På den måde fordeles trykket mere ensartet.

Komprimer overfladen

Når lerpladen har den ønskede tykkelse, bør overfladen komprimeres. Det kan gøres med en metalskinne, en gummiskinne, et rib eller et andet egnet værktøj.

Arbejd overfladen fra flere retninger og på begge sider af lerpladen, når det er muligt. Komprimeringen samler overfladen og modvirker nogle af de spændinger, der opstår under udrulningen.

Dette trin er særligt relevant ved større fade, tallerkner og fliser, hvor selv mindre forskelle i lerets struktur kan blive synlige efter brænding.

Lad leret hvile

Efter udrulning kan lerpladen med fordel hvile, inden den skæres eller formes videre. Hviletiden giver fugten mulighed for at fordele sig og lader leret slippe nogle af de spændinger, som er opstået under bearbejdningen.

Hvor længe leret skal hvile, afhænger af lertype, tykkelse og rummets temperatur og luftfugtighed. Leret skal fortsat være fleksibelt, men må gerne have sat sig en smule, så det ikke ændrer form under den videre håndtering.

Dæk leret med plast, hvis det skal hvile i længere tid, så overfladen ikke tørrer hurtigere end resten af pladen.

Sådan tørrer du flade emner

Selv et grundigt bearbejdet emne kan slå sig, hvis det tørrer ujævnt. Flade emner bør derfor tørre langsomt og så ensartet som muligt.

Placér emnet på en plan, absorberende overflade, eksempelvis en gipsplade eller en træplade. Afhængigt af formen kan emnet vendes under tørringen, når det er fast nok til at blive håndteret.

Dæk emnet løst med plast i den første del af tørreprocessen. Store eller meget tynde emner kan kræve langsommere tørring end mindre og tykkere emner.

Undgå direkte sollys, varme fra radiatorer og kraftig luftbevægelse. Hurtig udtørring af kanterne er en hyppig årsag til, at tallerkner og fade løfter sig.

Et godt resultat begynder i forberedelsen

Lerets bearbejdning er en integreret del af den keramiske proces. Når leret slås, æltes, udrulles og komprimeres systematisk, bliver det mere behageligt at arbejde med og lettere at kontrollere.

Ved flade emner er kombinationen af ensartet ler, udrulning fra flere retninger, komprimering og langsom tørring afgørende. Det kræver lidt ekstra tid, men giver et mere stabilt udgangspunkt for både tørring og brænding.

Videoerne viser blandt andet:

• hvordan en fast lerklump blødgøres
• hvordan leret slås mod arbejdsbordet
• hvordan leret formes før udrulning
• hvordan lerpladen bearbejdes for at bevare en flad form
• hvordan spændinger i leret reduceres før tørring og brænding

Når leret er for fast – blødgøring med vand og æltning

Ler, der er blevet for fast, bør blødgøres gradvist. Tilsættes der for meget vand direkte til lerklumpen, kan resultatet blive et ler med meget forskellige fugtighedszoner.

Pak i stedet leret ind i et fugtigt klæde eller læg det i en tæt plastpose sammen med en mindre mængde fugt. Lad fugten trække ind i leret, før det slås og æltes grundigt.
Ler indeholder ca 20% vand og er leret blevet for tørt kan du tilføre op til 20% vand. Kom vand og ler i en tæt pose og sørg for der er så lidt luft i posen som muligt. Sænk herefter lerposen ned i en spand med vand. Efter nogle dage har lerklumpen absorberet vandet og det føles som nyt frisk ler. Ælt leret inden brug.

En lerklump, der er fast yderst og blød inderst, kræver mere æltning end et ensartet fast ler. Stop derfor ikke bearbejdningen, så snart overfladen føles blød.

Når leret er for blødt

Meget blødt ler kan lægges på en absorberende overflade, eksempelvis en gipsplade. Vend leret jævnligt, så fugten trækkes ud fra flere sider.

Leret bør ikke efterlades for længe uden opsyn, da overfladen hurtigt kan blive fastere end midten. Når konsistensen nærmer sig det ønskede niveau, æltes leret igen for at fordele fugten ensartet.

Opbevaring af klargjort ler

Ler, der er slået og æltet, bør pakkes tæt i plast, hvis det ikke skal bruges med det samme. Pres så meget luft som muligt ud af posen, og luk den grundigt.

Ved længere opbevaring kan leret med fordel pakkes i to poser. Opbevar det køligt og uden direkte sol, men vær opmærksom på, at meget koldt ler ofte føles væsentligt fastere end ler ved normal arbejdstemperatur.

Lad derfor koldt ler temperere, før du vurderer, om det reelt er for fast.

Typiske årsager til skæve tallerkner og fade

Der findes ikke én enkelt metode, der kan garantere, at et fladt emne forbliver helt plant. Skævheder skyldes ofte en kombination af flere forhold:

• leret er rullet for meget i én retning
• lerpladen er ikke vendt under udrulningen
• overfladen er ikke komprimeret
• bunden har forskellig tykkelse
• kanterne tørrer hurtigere end midten
• emnet flyttes, før det er stabilt
• leret har en ujævn fugtighed
• pladen ligger på et ujævnt underlag
• ovnpladen eller underlaget i ovnen er ikke plant

Resultatet afhænger derfor både af lerets forberedelse, formgivningen, tørringen og placeringen i ovnen.

Ofte stillede spørgsmål

Skal nyt ler æltes?

Nyt ler kan ofte anvendes direkte fra pakken, men æltning giver mulighed for at kontrollere konsistensen og udligne eventuelle forskelle i fugtighed. Det er især relevant, hvis leret skal bruges til større, tynde eller flade emner.

Hvor længe skal ler æltes?

Det afhænger af mængden og lerets konsistens. Lerets struktur er vigtigere end et bestemt antal minutter. Når massen føles ensartet og en gennemskæring ikke viser luftlommer eller fugtige og tørre områder, er leret som regel klar.

Kan man ælte ler for meget?

Leret tager normalt ikke skade af grundig æltning, men unødvendig lang bearbejdning kan gøre leret varmere og blødere. Det kan også gøre arbejdsprocessen mere belastende uden at forbedre resultatet.

Hvorfor slår min tallerken sig under tørring?

Det skyldes ofte ujævn tykkelse, spændinger fra udrulningen eller forskelle i tørrehastigheden. Vend og drej lerpladen under udrulning, komprimer begge sider, og lad emnet tørre langsomt på et plant underlag.

Hvorfor slår emnet sig først under brændingen?

Spændinger kan være til stede i det tørre emne uden at være synlige. Under brændingen bliver leret påvirket af varme, sammentrækning og senere sintring, hvilket kan gøre spændingerne synlige som deformationer.

Skal leret hvile efter udrulning?

Det er ofte en fordel, især ved tallerkner, fade og større plader. En kort hvileperiode gør leret mere stabilt og reducerer risikoen for, at pladen trækker sig sammen eller ændrer form umiddelbart efter udskæring.